Hindbærroulade

Hindbærroulade

Hindbærroulade:

Dej:

3 æg

250 g sukker

125 g mel

2 tsk vaniljesukker

1 tsk bagepulver

Fyld:

1 pose frosne hindbær

sukker efter smag

150 ml piskefløde (+ evt. mere til pynt)

Fremgangsmåde:

Drys hindbærene med sukker – jeg synes godt at de må være lidt syrlige, så vær forsigtig

Pisk æg og sukker sammen, og sigt så mel, vaniljesukker og bagepulver i. Vend forsigtigt til ensartet.

Hæld dejen ud på ovnens bradepande, beklædt med bagepapir. Sørg for at bøje papiret godt i kanterne, så dejen ikke bliver for tynd langs siderne. Bag ved 225 grader i 7-8 minutter (gerne varmluft). Vend straks kagen ud på sukkerdrysset bagepapir, og træk papiret af bagsiden (brug evt. en kold karklud på papiret – det letter processen). Læg papiret over igen til kagen er kølet ned.

Mos bærrene og fordel dem på kagen. Sørg for at ikke al saften ender på samme sted, så det bliver sjappet. Pisk fløden til skum og smør den ud over kagen. Rul rouladen på den lange led. Pynt evt. med mere flødeskum.

Laves med fordel dagen før den skal bruges. Kagen kan fryses.