Braiserede svinekæber

Braiserede svinekæber

Denne opskrift giver de mest fantastiske, møre svinekæber. Man behøver simpelthen ingen kniv til at spise dem med. MUMS!

3 personer:

  • 750 g afpudsede svinekæber
  • lidt olie til stegning
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1-3 gulerødder, alt efter størrelse
  • 5 kviste timian
  • 2 dl stout
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 liter kalvefond
  • 10 g smør
  • 1 spsk hvidvinseddike

Kæberne brunes på alle sider i olien og gulerødder, løg og hvidløg tilsættes og brunes med. Tilsæt så øl, salt og peber. Lad væsken koge ind til det halve og tilsæt fonden. Kog forsigtigt op og skum for urenheder. Kom godterne i stegeso og i ovnen ved 150 grader i 2 timer. Tag så soen ud og sigt boullionen over i gryden, smid grøntsagerne ud, og lad kæberne blive i stegesoen imens du koger fonden ind til det halve. Tilsæt smør og smag til med salt og eddike. Put kæberne i sovsen og varm igennem. Servér med en god salat, f.eks. rødbedesalat, og godt brød, eller med kartoffelmos.